UDSTILLINGER
&
ARRANGEMENTER



 Arrangementer
   for børn












Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)









Hvad sker der på Guldborgsund-bibliotekerne?


Folder over arrangementer

Udstillinger og arrangementer

Folderen kan hentes på biblioteket - og du kan se alle arrangementer her:


 

MARTS

Maleri

Udstilling: Santiago Orquin udstiller malerier

på Hovedbiblioteket / Forhallen

Santiago Orquin er født og opvokset i Argentina, men har været bosat her i landet i mere end 30 år. Han elsker Argentinas højsletter, pampas, ørken og vandfald, Buenos Aires og tangomusikken - hvilket hans billeder afspejler.
”Farverne er vigtige for mig, når jeg maler. Malerier skal have farver, - fordi det giver glæde!”
Se mere på www.santomalerier.dk


Armbånd

Udstilling: Inger Malling udstiller smykker

på Væggerløse Bibliotek fra 2. marts – 16. april.

Inger Malling udstiller et udvalg af sine sjove og skøre smykker.
Se armbånd, fingerringe og brocher lavet af cykelslanger, skrot, elastikker, naturmaterialer m.m. Smykkerne er en sjov kombination af det rå, enkle og elegante.


Udstilling: Connie Th. Keller udstiller malerier

på Nysted Bibliotek / Biblioteksgalleriet

Connie Th. Keller fra Frejlev maler akryl- og oliemalerier, både abstrakt og figurativt. Hun får inspiration fra livets og hverdagens stemninger. Der er både glade, eftertænksomme og dystre billeder. Læs om udstillingen
Se mere på www.keller-galleriet.dk.


APRIL

Foredrag: Få et sjældent indblik i den danske eliteenhed Jægerkorpset

tirsdag den 27. april kl. 19.30 på Hovedbiblioteket, Nykøbing F i salen, Rosenvænget 17 (Der er ikke elevator)

Hvordan er det at kæmpe sig igennem optagelsen? Hvad kræver det bagefter i den daglige tjeneste, øvelser og skarpe missioner? Hvad gør det ved én og hvilken
udvikling går man igennem?
Hør personlige oplevelser fortalt på en levende og jordnær facon af Erik B. Jørgensen, der har 11 års erfaring fra det militære system. Gennem optagelse og arbejde i SIRIUS og Jægerkorpset har han arbejdet intensivt med samarbejde og personlig motivation, mennesker og ledelse i stressede situationer.
Se mere på www.komud.dk

Gratis billetter til foredraget kan afhentes i skranken på Hovedbiblioteket eller bestilles på tlf: 54 73 16 00 fra tirsdag den 20. april.


Udstilling: Birthe Simonsen udstiller malerier

på Hovedbiblioteket / Forhallen

Birthe Simonsen er født i 1953 i Aalborg og er autodidakt billedkunstner.”Jeg har malet siden mit 18. år, men det var først i 2005, at jeg tog springet og blev kunstner på fuld tid. mit foretrukne emne er at illustrere mennesker med et psykologisk og filosofisk islæt. Jeg betragter, studerer, kigger bag facader, bruger min intuition, og så maler jeg. Jeg maler både figurativt og abstrakt. Udover at
udstille egne malerier udstiller jeg også bronzeskulpturer, glaskunst, keramik og smykker fra mit galleri”– galleri Birthe Simonsen.
Se mere på www.birthesimonsen.dk


Udstilling: Jørgen Larsen udstiller malerier og jernskulpturer

på Nysted Bibliotek / Biblioteksgalleriet

Jørgen larsen bor i kettinge og er uddannet smed. Hhan har fremstillet skulpturer i 40 år og har udstillet mange forskellige steder i årenes løb. Det er fortrinsvis de små jernskulpturer, som kan ses på udstillingen.


Udstilling: Line B. Jacobsen udstiller glaskunst

på Væggerløse Bibliotek 26. april – 4. juni.

Line B. Jacobsen er uddannet glaspuster. Hun har siden 1999 haft sit eget glaspusteri i Stovby. her fremstiller hun brugskunst som skåle, lysestager, glas, lamper m.m.
Se mere på www.stovbyglas.dk


Udstilling: Nanna Thamdrup og Else Frederiksen udstiller pileflet

på Sakskøbing Bibliotek

”Vi har flettet med pil i de sidste 15 år. Det startede med et foredrag i Lollands Væveforening. Siden har vi været på mange kurser og har deltaget i mange kunsthåndværkermarkeder. Vi dyrker og høster vores egen pil, så vi har materiale til eget forbrug. Ofte fletter vi sammen til stor inspiration for hinanden.
Hvis du har lyst til at komme på pilefletkursus -så pas på - for det er stærkt vanedannende.”


MAJ

Foredrag: salsa - dans, musik, kultur & oplevelse

onsdag den 5. maj kl. 19.30 på Hovedbiblioteket, Nykøbing F/ salen (Rosenvænget 17. Der er ikke elevator)

Anders Bo Pedersen fortæller om salsa’ens historie krydret med videoklip på storskærm - fra Afrika, Cuba, New York - med son, rumba, mambo, cha-cha-cha, salsa, timba! Har man mod på et par salsatrin, vil der blive mulighed for det også.

Gratis billetter til foredragsaftenen kan afhentes i skranken på hovedbiblioteket eller bestilles på tlf: 54 73 16 00 fra onsdag den 21. april.


Udstilling: kinesisk kunst og kunsthåndværk

på Hovedbiblioteket i Nykøbing F/ forhallen

Birthe Markman og Peter Bechlund har boet og arbejdet i Kina en periode og præsenterer på denne udstilling en del af deres oplevelser derfra.
”Udstillingen er baseret på den traditionsrige kinesiske kultur, sådan som vi har mødt den. Ikke den moderne kinesiske kunst, men kunst sådan som den blev forstået for blot få år siden. der blev ikke tidligere skelnet så stærkt mellem kunst og kunsthåndværk, men der blev i høj grad talt om godt håndværk og dygtige kunstnere.”
Udstillingen vil rumme eksempler på træarbejde, (silke)billeder, husgeråd i kobber og the sæt til den omfattende traditionelle kinesiske the ceremoni.


Udstilling: ”kunst & design” fra Nysted skole

på Nysted Bibliotek / Biblioteksgalleriet

Nysted Skoles elever fra 5. + 6. + 7. klasse ved Lisbeth Hart Hansen udstiller fra faget ”kunst og design”. Her arbejdes bl.a. med fortolkninger af kendte kunstnere. Eleverne laver installationer baseret på ordsprog samt musik udtrykt visuelt.


JUNI

Udstilling: Ylva Petterson Vosoughi udstiller keramik og tegninger

på Hovedbiblioteket i Nykøbing F/ forhallen

”Jeg arbejder med keramik og tegning. Mine krukker er mit lærred, hvorpå jeg maler billeder og fortællinger. Min inspiration henter jeg ofte fra eventyr og etnisk kunst.”
Ylva Pettersson Vosoughi bor i Nykøbing F. men er født i Uppsala i Sverige og er bl.a. uddannet fra Uppsala Kunstskole, Kunsthøjskolen i Holbæk og Ecola Massana Centre d’art Disseny Barcelona.


Udstilling: Dina Falbe Black og Anders Zebbelin udstiller malerier

pÅ Nysted Bibliotek / Biblioteksgalleriet i juni-juli

To kunstnere fra ”Sydhavsøernes kunst- og gallerisammenslutning” - Dina Falbe Black fra Handermelle og Anders Zebbelin fra Kettinge inviterer til en udstilling i følsomhedens navn. Dina og Anders har suppleret hinanden i deres arbejde de sidste 4 år.
”Vi ønsker at lave en udstilling som helt fysisk rør ved deltagerne”, fortæller Anders og Dina. Begge kunstnere har galleri på deres bopæl.
Se mere på www.gallerizebbelin.dk og på www.dina-black.dk


JULI

Udstilling: Original grafik af anerkendte kunstnere

på Hovedbiblioteket i Nykøbing F / forhallen

Få indblik i grafikkens verden: Fra traditionelt træsnit til moderne computer art. Grafikbiblioteket udstiller originale grafiske værker af anerkendte kunstnere. En bred vifte af stilarter og teknikker vil være repræsenteret.
Til dagligt har Grafikbiblioteket til huse hos Galleri Mortensen & Markman i København og ved Fuglsang på lolland. Som medlem af Grafikbiblioteket kan du hjemlåne værkerne.
Se mere på www.grafikbiblioteket.dk


HALLO BABY! SKA’ VI TA’ PÅ CAFÉ?

Velkommen til babycafé på børnebiblioteket i Nykøbing F første tirsdag i hver måned kl. 10.00-12.00

Spændende café-indlæg for babyer og deres forældre annonceres i dagspressen
forud for hvert café-arrangement.
Tilmelding ikke nødvendig. Bare kom! Det er gratis. Caféen holder åbent første tirsdag i hver måned, undtagen i juli og august.

Kontaktperson:
Sanne Nielsen
Tlf: 54731624

Børnebiblioteket
Kongensgade 43
4800 NyKøbing F